Kontakt: +45 81 98 76 01 | psykologkatrineeeg@proton.me

Privatlivspolitik – Psykolog Katrine Eeg

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan jeg behandler personoplysninger, når du eller dit barn/ den unge modtager psykologisk behandling hos Psykolog Katrine Eeg.

Formålet med privatlivspolitikken er at skabe gennemsigtighed omkring, hvilke personoplysninger der behandles, hvordan oplysningerne opbevares og beskyttes, hvem der har adgang til oplysningerne, samt hvilke rettigheder du har som klient eller forælder.

Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR), databeskyttelsesloven, sundhedslovgivningen samt gældende regler og etiske retningslinjer for psykologer.

Dataansvarlig

Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er:

Psykolog Katrine Eeg, autoriseret psykolog
Adresse: Smedegården 19, 4320 Lejre
E-mail: Psykologkatrineeg@proton.me

Hvilke oplysninger behandles

Jeg behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne tilbyde psykologisk behandling og varetage administration i forbindelse hermed.

Dette kan omfatte almindelige personoplysninger såsom navn, adresse og kontaktoplysninger samt eventuelt CPR-nummer.

Derudover behandles følsomme personoplysninger i form af helbredsoplysninger, herunder psykiske forhold og relevante fysiske oplysninger. For børn og unge kan det også omfatte oplysninger om trivsel, udvikling og livssituation, som fremkommer i samtaler, observationer og eventuel testning.

Oplysninger indsamles typisk via telefon eller e-mail, online booking eller kontaktformular samt samtaler i klinikken.

Formål og retsgrundlag

Personoplysninger behandles med det formål at yde professionel psykologisk behandling, føre journal i overensstemmelse med gældende lovgivning, kunne kommunikere om aftaler, fremmøde og behandlingsforløb samt overholde retlige forpligtelser.

Behandlingen sker på baggrund af retlig forpligtelse, herunder journalføringspligt, samt på kontraktligt grundlag i forbindelse med aftale om behandling.

Behandling af helbredsoplysninger sker i henhold til GDPR artikel 9.

Børn og unge

Jeg tilbyder psykologisk behandling til børn og unge. For børn under 15 år kan behandling kun påbegyndes med samtykke fra alle forældremyndighedsindehavere.

For unge mellem 15 og 17 år kan den unge som udgangspunkt selv give samtykke til behandling.

Forældre informeres i det omfang, det vurderes relevant og fagligt forsvarligt.

Oplysninger om børn og unge behandles med særlig respekt for fortrolighed, integritet og barnets eller den unges tarv.

Samtykke til behandling dokumenteres i særskilte samtykkeerklæringer, som udfyldes forud for behandlingsstart.

Tavshedspligt og videregivelse

Jeg er underlagt tavshedspligt i henhold til psykologloven og de psykologetiske principper.

Oplysninger videregives som udgangspunkt ikke til tredjemand.

Tavshedspligten kan kun fraviges i særlige tilfælde, herunder ved underretningspligt til kommunen ved bekymring for barnets eller den unges trivsel, når videregivelse er påkrævet for at afværge alvorlig fare for liv eller helbred, eller hvis der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra klienten eller forældremyndighedsindehavere.

Eksterne databehandlere, såsom journalsystemer og mailsystemer, behandler kun oplysninger på mine vegne og i henhold til databehandleraftaler, der sikrer overholdelse af GDPR. Oplysninger overføres ikke til lande uden for EU eller EØS.

Opbevaring og datasikkerhed

Jeg anvender tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger.

Elektroniske journaler er adgangsbeskyttede og krypterede, fysiske dokumenter opbevares aflåst, og følsomme oplysninger fremsendes krypteret.

Journaloplysninger opbevares i minimum fem år efter sidste behandlingsdato i henhold til gældende lovgivning. Øvrige oplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige, og når der ikke foreligger en retlig forpligtelse til opbevaring.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesreglerne ret til at få indsigt i de personoplysninger, jeg behandler om dig eller dit barn, få urigtige eller vildledende oplysninger rettet, anmode om begrænsning af behandlingen i særlige tilfælde samt gøre indsigelse mod behandlingen, hvor det er relevant.

Der kan være begrænsninger i rettighederne som følge af journalpligt eller andre lovbestemte forpligtelser.

Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte mig.

Klageadgang

Klageadgangen afhænger af, om klagen vedrører behandling af personoplysninger eller den psykologfaglige behandling.

Hvis du er utilfreds med min behandling af dine personoplysninger, har du ret til at indgive klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon 33 19 32 00, e-mail dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk.

Hvis du ønsker at klage over den psykologfaglige behandling, kan du rette henvendelse til Styrelsen for Patientklager via www.stpk.dk.

Da jeg er autoriseret psykolog, kan der desuden klages til Psykolognævnet via www.psykolognaevnet.dk.

Denne privatlivspolitik opdateres løbende efter behov og gældende lovgivning.